European State Of The Climate 2025: Rekorder hedebølger fra Middelhavet til Arktis, mens gletschere skrumper og snedække aftager

Hurtig opvarmning i Europa reducerer sne- og isdække, mens farligt høje lufttemperaturer, tørke, hedebølger og rekordhøje havtemperaturer påvirker regioner fra Arktis til Middelhavet. Europa er sammen med mange andre regioner på kloden udsat for stigende påvirkninger - fra rekordhøje hedebølger på land og til vands, til ødelæggende naturbrande og fortsat tab af biodiversitet - med konsekvenser for samfund og økosystemer i hele Europa.

Resultaterne offentliggøres i dag i rapporten European State of the Climate (ESOTC) 2025, udarbejdet af European Center forVejrudsigter på mellemlangt-interval(ECMWF), som implementerer Copernicus Climate Change Service, og World Meteorological Organisation (WMO). Rapporten samler arbejdet fra omkring 100 videnskabelige bidragydere og giver et omfattende overblik over centrale ændringer i klimaindikatorer for verdens hurtigst opvarmende kontinent, herunder kolde miljøer, marine økosystemer, floder og søer, risiko for naturbrande og meget mere. En bred vifte af grafik og visuals, der fremhæver nøgleresultater fra dataene, bliver gjort tilgængelige.

(Venstre) Kumulativ gletschermasseændring (Gt) for europæiske gletscherregioner fra 1976 til 2025. Gt=gigatons=1 milliarder tons. Data: WGMS. Kredit: WGMS/C3S/ECMWF. (Til højre) Grønlands Indlandsis isstrømningshastighed for det hydrologiske år 2025. Data: IMBIE, ENVEO.

ENVEO/C3S/ECMWF

Rapporter nøgleresultater

Mindst 95 % af Europa oplevede over-gennemsnitlige årlige temperaturer i 2025.

En rekordstor hedebølge på tre-ugers ramte det sub-arktiske Fennoskandia med temperaturer tæt på og inden for polarcirklen på over 30 grader.

Gletsjere i alle europæiske regioner oplevede et nettomassetab, hvor Island registrerede sit næst-største gletsjertab nogensinde; snedække var 31 % under gennemsnittet; Indlandsisen på Grønland mistede 139 gigatons (139 milliarder tons) is.

Den årlige havoverfladetemperatur for den europæiske region var den højeste nogensinde registreret, og 86 % af regionen oplevede i det mindste "stærke" marine hedebølger.

Naturbrande brændte omkring 1.034.550 hektar, det største område nogensinde.

Flodstrømme var under gennemsnittet i 11 måneder af året i hele Europa, hvor 70 % af floderne oplevede under-gennemsnitlige årlige strømme.

Storme og oversvømmelser ramte tusinder over hele Europa, selvom ekstrem nedbør og oversvømmelser var mindre udbredte end i de seneste år.

Vedvarende energi leverede næsten halvdelen (46,4 %) af Europas elektricitet i 2025, og solenergi nåede en ny bidragsrekord på 12,5 %.

Biodiversitet er afgørende for en bæredygtig fremtid, men klimaændringer er en væsentlig årsag til dens forringelse. Klimaændringer og biodiversitet er stærkt forbundet inden for europæisk politik og rammer.

(Venstre) Anomalier og ekstremer i den årlige overfladelufttemperatur i 2025. De ekstreme kategorier ('koleste' og 'varmeste') er baseret på rangeringer for 1979-2025. De øvrige kategorier beskriver, hvordan temperaturerne er i forhold til deres fordeling i referenceperioden 1991-2020. 'Meget køligere/varmere end gennemsnittet' – køligere/varmere end 90 % af temperaturerne; 'kølere/varmere end gennemsnittet' – end 66 % af temperaturerne; 'nær gennemsnittet' – inden for de mellemste 33 %. (Højre) Visuel repræsentation af anomalier i gennemsnitstemperaturen over kloden, for hvert kontinent baseret på IPCC-regionerne og Arktis. Lineære tendenser er angivet for de sidste tredive år (1996-2025) for kloden, Europa og Arktis. Data: ERA5.

C3S/ECMWF

Florian Pappenberger, direktør-General for European Center for Medium Range Weather Forecasts-, sagde: "Europa er det hurtigst-opvarmende kontinent, og påvirkningerne er allerede alvorlige. Næsten hele regionen har set over-gennemsnitlige årlige temperaturer. I 2025 registrerede det sub-arktiske Norge, Sverige og Finland deres værste hedebølge nogensinde med 21 dage i træk og temperaturer, der overstiger den klare polarcirkel inden for 302 grader. indsigt til at understøtte politiske beslutninger og hjælpe offentligheden bedre med at forstå det skiftende klima, vi lever i".

Celeste Saulo, {{0}generalsekretær for World Meteorological Organisation, sagde: "WMO State of the Climate har afsløret ubalancen i energi på vores planet, og den europæiske tilstand af klimaet, der er produceret i fællesskab af WMO og ECMWF, afspejler virkningerne for Europa. Vores fælles indsats for at producere ESOTC afspejler, hvordan klimaændringer påvirker biodiversiteten og de modige initiativer taget af europæiske politiske beslutningstagere for at beskytte og genoprette den."

Hurtige ændringer påvirker Europas koldere regioner

Rapporten viser en vedvarende tendens til hurtig opvarmning på tværs af Europas koldeste regioner – inklusive i Arktis og Alperne, hvor sne og is spiller en afgørende rolle i at bremse klimaændringerne ved at reflektere sollys tilbage i rummet (albedo-effekten).

Mindst 95 % af Europa oplevede over-gennemsnitlige årlige temperaturer i 2025, mens det område i Europa, der oplever vinterdage med frostgrader, er ved at falde. Sub-Arctic Fennoscandia oplevede sin længste hedebølge nogensinde i juli, der strakte sig over tre uger. I den periode nåede og oversteg temperaturer tæt på og inden for polarcirklen 30 grader og toppede med 34,9 grader i Frosta, Norge. I mellemtiden oplevede Europa som helhed et rekordlavt antal koldestressdage, hvor 90 % af kontinentet oplevede færre dage end gennemsnittet med mindst "stærk" kuldestress. Minimumstemperaturerne forblev over gennemsnittet det meste af året.

Det område af Europa, der oplevede mindst 14 på hinanden følgende (venstre) 'frostdage' og (højre) 'isdage' i 2025 (mørkeblå) sammenlignet med 1991-2020-gennemsnittet (mellemblå) og 1961-1990-gennemsnittet (lyseblå). En frostdag er defineret som en dag med en minimumstemperatur på 0 grader eller lavere, og en isdag er en dag, hvor den maksimale temperatur forbliver på 0 grader eller lavere. Data: E-OBS.

KNMI/C3S/ECMWF

Over-gennemsnitstemperatur og under-nedbør førte til et betydeligt tab af sne- og isdække. I marts 2025 var det snedækkede område i Europa omkring 1,32 millioner kvadratkilometer (31 %) under gennemsnittet – svarende til det samlede areal i Frankrig, Italien, Tyskland, Schweiz og Østrig. Dette markerede den tredjelaveste sneudstrækning siden registreringerne begyndte i 1983. Gletsjere oplevede også et nettomassetab, hvor Island registrerede sit næststørste gletschermassetab nogensinde. Derudover mistede Grønlands Indlandsis 139 gigatons (139 milliarder tons) is - omkring 1,5 gange det volumen, der er lagret i alle gletsjere i de europæiske alper. Dette istab bidrager til stigende globale havniveauer, hvor hver stigning i centimeter udsætter yderligere 6 millioner mennesker for kystnære oversvømmelser.

Samantha Burgess, Strategic Lead for Climate hos ECMWF, sagde: "ESOTC 2025 tegner et skarpt billede: Tempoet i klimaændringerne kræver mere presserende handling. Med stigende temperaturer og udbredte skovbrande og tørke er beviserne utvetydige; klimaændringer er ikke en fremtidig trussel, det er vores nuværende virkelighed. Når vi konfronterer indvirkningen på tabet af biodiversitet, er vi nødt til at sikre, at hastigheden af rene energitilpasning sker på samme tid, og at vi fortsætter med den rene energitilpasning. understøtte vores politikker og beslutninger."

Optag havvarme og havopvarmning

Det globale hav har absorberet omkring 90 % af den overskydende varme, der er forårsaget af menneskeskabte-drivhusgasemissioner. I 2025 oplevede den europæiske havregion sin højeste årlige havoverfladetemperatur nogensinde, hvilket markerede det fjerde år i træk med rekordvarme. Denne langsigtede-tendens påvirker biodiversitet, arter og levesteder negativt. Marine hedebølger kan også falde sammen med hedebølger over land – hvilket bidrager til mere ekstreme temperaturer og fugtighed, herunder natten over, hvilket kan bremse folks restitution fra varmestress og forstyrre søvnen.

Marine hedebølger var udbredt i 2025 og påvirkede 86 % af Europas havregion. De var også mere intense, hvor 36 % af regionen oplevede "alvorlige" eller "ekstreme" forhold – den højeste andel nogensinde.

(Venstre) Procentdel af området i WMO RA VI (Europa) havregionen, der oplever marine hedebølgeforhold hvert år fra 1982 til 2025, vist for fire intensitetskategorier: 'moderat' (gul), 'stærk' (lyse orange), 'alvorlig' (mørk orange) og 'ekstrem' (brun). For hvert år er procentdelen baseret på den højeste intensitet opnået på hvert sted i regionen. (Højre) Kort, der viser den højeste marine hedebølgekategori oplevet på hvert sted i løbet af 2025. Marine hedebølger er defineret i forhold til referenceperioden 1991-2020. Data: C3S Global hav- og havisoverfladetemperatur v1.0.

DMI/C3S/ECMWF

Hele Middelhavet har oplevet mindst én dag med 'stærke' marine hedebølgeforhold i hvert af de seneste tre år, og i 2025 var den årlige gennemsnitlige havoverfladetemperatur den næsthøjeste nogensinde observeret. 'Alvorlige' marine hedebølgeforhold forekom også i Norskehavet – som strækker sig over Nordeuropa og Arktis – sammenfaldende med rekordvarmebølgen over det sub-arktiske Fennoskandia og fremhæver den geografiske spredning af havopvarmningen over hele Europa.

Mauro Facchini, leder af Copernicus-enheden i Europa-Kommissionen, sagde: "The European State of the Climate 2025-rapporten demonstrerer endnu en gang værdien af vores fælles bestræbelser på at have et europæisk jordobservationssystem i verdensklasse-. At opretholde vores egen-moderne-state, pålidelige dataregistreringer af vores jordsystem er afgørende for at træffe informerede politiske beslutninger i vores hurtigt skiftende klima, som hjælper os med vores hurtigt skiftende klima. miljø, fødevaresystemer, sikkerhed og økonomi."

Klimaforhold lægger pres på Europas vand¨

I hele Europa oplevede omkring 70 % af floderne under-gennemsnit, mens det var et af de tre tørreste år for jordfugtighed siden 1992. I maj var omkring halvdelen af ​​Europa (53 %) påvirket af tørkeforhold. Disse mønstre afspejler en kombination af faktorer, herunder atmosfærisk cirkulation og nedbørsvariabilitet, sammen med længerevarende-klimatendenser.

Dušan Chrenek, hovedrådgiver for digital grøn omstilling hos DG Clima, sagde: "Klimaændringssignalet forbliver utvetydigt i hele Europa, og rapporten European State of the Climate 2025 er en skarp påmindelse om, at vi skal opretholde og fremskynde både tilpasnings- og afbødningsindsatsen. Denne udgave giver overbevisende beviser på klimaændringernes dybe indvirkning på intensiteten af ekstreme vejrbegivenheder, biodiversitet og økonomi, samtidig med at den styrker dens strategiske ambitioner for at styrke Europas kapaciteter til yderligere at styrke Europas evner. banebrydende-teknologier."

Stigende temperaturer og intensivere naturbrande

I hele Europa oplevede 2025 udbredte varme forhold – med temperaturer over-gennemsnit registreret over mindst 95 % af kontinentet. Hedebølger påvirkede store dele af Europa, fra Middelhavet til Arktis, inklusive Europas næststørste hedebølge nogensinde og sub-Fennoskandias længste og mest alvorlige hedebølge i juli. Store dele af Europa oplevede også flere dage end gennemsnittet med i det mindste "stærk" varmestress, hvor det sydlige og østlige Spanien registrerede op til 50 flere dage end gennemsnittet med temperaturer over 32ºC, der 'føles'-som.

Hedebølger i det sub-arktiske Fennoskandia siden 1950. Cirkelstørrelsen er proportional med det område, der er påvirket af den tilsvarende begivenhed. De 10 mest alvorlige hedebølger er angivet med mørkere farver og grå angiver dem med en sværhedsgrad under 10. Sub-Arctic Fennoscandia er her defineret som fastlandet Norge, Sverige og Finland nord for 60 grader N (60 grader –72 grader N, 4 grader –32 grader E). Sværhedsgraden er baseret på en kombination af den gennemsnitlige temperaturanomali i forhold til referenceperioden 1961-1990, varigheden og det berørte område. Data: E-OBS, SYNOP.

DWD/C3S/ECMWF

Varme og tørre forhold bidrog til rekordstor naturbrandaktivitet i hele Europa. I alt brændte et rekordområde på omkring 1.034.000 hektar i hele Europa – et område større end Cypern – med naturbrandemissioner, der nåede deres højeste niveauer nogensinde. Spanien var særligt hårdt ramt og stod for omkring halvdelen af ​​emissionerne. Sammen med Spanien registrerede Cypern, Storbritannien, Holland og Tyskland deres højeste naturbrandemissioner nogensinde. Naturbrande udgør også en betydelig risiko for biodiversiteten, og naturbrande i tørvemarker kan frigive store kulstoflagre, hvilket yderligere forstærker klimaændringerne. Europa-Kommissionen har identificeret stigende risiko for naturbrande som en nøgleprioritet, da fremskrivninger fra det mellemstatslige panel for klimaændringers sjette vurderingsrapport viser, at truslerne om naturbrande sandsynligvis vil stige i alle regioner i Europa.

Klimapåvirkninger påvirker i stigende grad biodiversiteten

Talrige ekstreme begivenheder i 2025 - herunder tørke, naturbrande og hedebølger på land og hav - påvirkede biodiversiteten i marine og terrestriske økosystemer. Derudover er naturen under øget stress på grund af skrumpende og skiftende levesteder, forstyrrelse af sæsonbestemte mønstre på grund af varmere temperaturer og ændringer i nedbør. Rapporten skitserer konkrete eksempler på klimaændringspåvirkninger på følsomme økosystemer, såsom påvirkningerne af marine hedebølger på strandenge i Middelhavet og tørvebrande. Miljøstyring i Europa har i stigende grad anerkendt de tætte forbindelser mellem klima og biodiversitet med koordinerede "natur-klima"-tilgange designet til at styrke økosystemernes modstandskraft.

Den Europæiske Union har forpligtet sig til juridisk bindende mål for at genoprette økosystemer i stor skala, herunder mindst 20 % af land- og havområder i 2030 og alle økosystemer i nød i 2050. Dette arbejde er også understøttet af den europæiske grønne aftale og EU's klimalov, som integrerer beskyttelse af biodiversitet i bredere klimastrategier. Derudover anerkendes naturbaserede-løsninger såsom at genoprette strandenge for strandenge for deres rolle i at understøtte biodiversitet, lagre kulstof og styrke kystnære modstandsdygtighed. Selvom disse skridt repræsenterer vigtige handlinger, skal fremskridtene i Europa accelerere for at gøre mere og gøre det bedre for at beskytte naturen og biodiversiteten.